Salgskonsulent til Consensus

Jobopslag – Salgskonsulent til Consensus

Brænder du for salg og kundeudvikling? Og har du samtidig flair for at sætte dig ind i kundernes forretning og IT-mæssige behov? Så er du måske vores nye kollega! Vi er på udkig efter en dreven og ambitiøs IT-salgskonsulent til en nyoprettet stilling.

Dine vigtigste opgaver

  • Du sætter dig ind i kundernes forretning (herunder udfordringer og muligheder), og med udgangspunkt i dette sælger du vores forskellige IT-løsninger
  • Du har ansvar for både newbizz og udvikling af eksisterende kunder
  • Du følger ordrer og projekter til dørs: Fra den første kontakt og rammeaftalen er i hus til opfølgning og kvalitetssikring
  • Du rådgiver kunderne om vores løsninger og sammensætter, i samarbejde med vores tech-team, løsninger, som skaber værdi hos den pågældende kunde

Din profil

  • Du har dokumenteret salgserfaring
  • Du er selvkørende og initiativrig, og du formår at udvikle og bruge dit netværk
  • Du kan sætte dig ind i kundernes IT-behov og evner herefter at lukke aftaler om IT-løsninger
  • Du kan fortælle om de forretningsmæssige muligheder og basisfunktionaliteterne i vores primære produkter (Teams, SharePoint, OneDrive, Office-pakken, Intune/Autopilot, Fortigate Firewall, Ruckus Unleashed WiFi)
  • Du er udadvendt og en holdspiller
  • Du er velformuleret både i tale og på skrift

Om os

Consensus vil vi være kundernes personlige IT-afdeling, som sikrer fleksible, effektive og tidssvarende IT-løsninger. Med professionel stolthed leverer vi kompetent rådgivning og personlig service med stort engagement, præcision, ærlighed, ydmyghed og humor. Vi agerer proaktivt og skaber værdi ved at styrke vores kunders arbejdsprocesser.

Vi er et engageret hold på seks medarbejdere og har en ambition om at gøre dette hold både større og stærkere –og det kan du bidrage til. Vi holder til Valby, har højt til loftet og et godt humør.   

Sådan søger du

Finder du stillingen interessant, og kan du se dig selv som en del af Consensus IT i fremtiden, så hører vi gerne fra dig. Send dit CV og en motiveret ansøgning til Martin Wiil (wiil@consensus-it.dk), hvor du fortæller, hvorfor netop du kan gøre en positiv forskel for os samt vores nuværende og kommende kunder.

Vi glæder os til at høre fra dig!